Kostpolitik i Junglehuset

Vuggestuen har ansvaret for, at der vil blive serveret sund og nærende kost til formiddag og eftermiddag. Disse måltider vil bestå af varierende frugt og brød. Det vægtes, at børnene præsenteres for forskellige smagsoplevelser og sunde vaner. Måltidet skal også give god grobund for, at barnet får den mængde energi, det har behov for. Derved opnår barnet de bedste betingelser for, at udvikle sig.

 

Vuggestuen serverer vand til formiddags frugt og til middagsmaden. Til eftermiddags frugt serverer vi let mælk. Ønskes andet kontakt personalet.

 

I Vuggestuen er vores frokost ordning en pædagogisk aktivitet hvor vi sammen med børnene smører rugbrøds madder hvor der hver dag er 4 forskellige slags pålæg hvoraf den ene er fisk. Dertil får børnene f.eks. agurker og majs eller kogte grønsager såsom broccoli, gulerødder osv. Vores menu er planlagt efter sundhedsstyrelsens anbefalinger til vuggestue børn.

 

Vuggestuen vil kun servere ”søde sager” til Vuggestuens fødselsdag og til juleafslutning hvor vi får æbleskiver med tilbehør.

 

Fødselsdage

Det er forskellige måder at fejre fødselsdage på. De tre muligheder er:

  • Afholdes fødselsdagen i Junglehuset, kan den både afholdes under formiddagsfrugt, frokost eller eftermiddagsfrugt. Til eftermiddagsfrugt er det ikke altid at alle børn er samlet på samme tid.
  • Junglehuset fejrer barnet. Forældre kan medbringe f.eks. boller, frugt, balloner, flag og/eller lege.
  • Børnene inviteres til fødselsdag i hjemmet. Forældre kan aftale med personalet hvorledes det er muligt at afholde fødselsdag hos fødselaren. Det skal her gøres klart, at personalet vil følge børnene og hjælpe med spisning og lege. Personalet står ikke for at arrangere, oprydning eller på anden måde at afholde fødselsdagen.

Har forældre særlige ønsker, kontakt personalet.